Container
Bates Cargo-Pak luftpuder er særdeles velegnet til at sikre gods i container. Ofte er transport af en container en kombination af bil, skib, og jernbane. Derfor er det utrolig vigtigt, at tage højde for de forskellige påvirkninger, som godset kan blive udsat for. Luftpuderne fastholder godset inde i containeren ved at udfylde mellemrummene mellem godset.
Jernbane
Det er stærke kræfter, der udløses ved rangering - hårdt mod hårdt – og kravene til godssikring er tilsvarende store. Bates Cargo-Pak luftpuder absorberer stød fra rangering og rystelser/vibrationer fra sporskift og skinnesamlinger.
Skib
Luftpuder skal have en styrke, som klarer selv de mest ekstreme belastninger. Det specielle papir med høj vådstyrke gør Bates Cargo-Pak helt unik. En høj friktion sikrer, at luftpuderne bliver hvor de skal - selv over meget store afstande og i høj sø. Frugt, kødvarer, frossen fisk, papirruller og meget mere har gennem årene været sikret i skibenes lastrum med oppustelige luftpuder fra Bates Cargo-Pak.
Lastbil
Skarpe sving, hårde opbremsninger, rundkørsler, her kommer luftpudernes egenskaber for alvor til sin ret. Det samme gælder fleksibiliteten, når der skal lastes og/eller losses ad flere omgange på samme tur.